vintage møbler

  

Vores vintage møbler er opsamlet i Prag, hvor vores folk har samlet dem ind fra Østeuropa. Møblerne bliver ligeledes istandsat dernede, hvis der eks. mangler et ben, en hylde, bunden eller bagbeklædningen. Hvis møblerne er originalt slidt, på den gode måde, lader vi dem stå med oprindelig maling. Hvis møblerne ikke fremstår flotte, vælger vi farver til både udvendig og indvendig, som håndværkerne dernede maler dem i. Ofte bliver møblerne vokset, sådan at de har en glat overflade, der både er smuk, stærk og rengørings-venlig.